Af Susanne Christoffersen og Connie Kisselhegn

Hundens lugtesans er flere 100.000 gange bedre end menneskets, og den er i stand til at skelne 1000-vis af dufte fra hinanden på samme tid. Hvis f.eks. en hundeejer går ud over en mark, og derefter 100 andre mennesker oveni, kan hunden alligevel finde ejerens fært blandt dem. Dette er en af hundens helt basale egenskaber, som den i naturen har brugt i sin jagt på byttedyr. 30% af hundens hjernekapacitet bruges alene til at lugte. Hvalpens lugtesans er ikke helt udviklet ved fødslen, men allerede ved 2 ugers alderen kan hvalpen følge en fært.

Denne helt fabelagtige egenskab hos hunden kan vi mennesker udnytte på mange forskellige måder, til sjov eller alvor, til leg eller træning, både til hundens og til menneskenes fordel og glæde.

Hunden bruger sin lugtesans med samme naturlighed som vi bruger vores øjne, bare se på hvordan hunden snuser rundt så snart den har muligheden for det. Den oplever via lugtesansen, som vi mennesker oplever via øjnene, bare mange gange bedre. Selv under vand kan hunden få lugtindtryk. Så uanset hvordan vi vælger at give hunden mulighed for at bruge sin næse, vil den synes det er positivt.

Professionelt bruges hundens lugtesans til opgaver som at finde forsvundne personer, anskudte dyr, narkotika, sprængstoffer, brandbare væsker (f.eks. efter en brand, er den påsat?), svampe, både i naturen og i bygninger m.m. Den kan også forudsige epileptiske anfald, hjerteanfald og lignende, ved at registrere de ganske små forandringer i de lugte vi udskiller, når et anfald er på vej.

Vi behøver selvfølgelig ikke at træne vores familiehund op til at kunne klare professionelle opgaver for at hunden (og vi) kan få glæde af næsearbejdet. Men hunde elsker at bruge næsen. Der er ingen grænse for hvad de kan lære at søge efter, og de får brugt en bunke god energi. F.eks. siges det, at 20 min. næsearbejde svarer til 1 ½ times gåtur, hvis man skal regne efter hvor trætte de bliver. Nok værd at tænke over, hvis man en dag har lidt travlt, og har brug for en hurtig aktivering af hunden. 20 min. næsearbejde, og man har en velstimuleret og træt hund.

Men hvordan, sådan lige midt i det daglige? Her kommer nogle eksempler, kommer man først i gang kommer der uvægerligt nye ideer til variationer af sig selv.

Strø hundens mad ud hjemme i haven, over hele haven. Eller på gårdspladsen, i parken, i skovbunden, og lad hunden selv finde sin mad. Væk med foderskålen, Fido vil nyde at skulle arbejde for føden. Man kan også strø en håndfuld guffer ud, bare husk at trække mængden fra hundens mad, det skal ikke være ekstrafoder.

En almindelig gåtur kan piftes op med nogle søgeøvelser. Træer med ru bark, med huller i, eller som er lidt frønnet er gode at gemme guffer i. Bind hunden af, og gem gufferne i revner og sprækker, højt og lavt, også gerne så hunden skal strække sig for at nå dem. Slip hunden, og sig "søg" eller andet, og lad hunden selv finde gufferne. Den bruger sin næse + den får strakt sig godt i søgen efter gufferne længst oppe… Gem guffer under stubbe, mos osv.

Man kan også lære hunden at finde ting, og komme med dem, hvad som helst, legesager, en vante, eller en gren, grankogle eller andet man finder på turen. Start med at kaste genstande tæt på hunden, og sende hunden af sted for at søge. Til start skal hunden se den blive kastet, og hvor den lander. Når man har en fornemmelse af at hunden har forstået opgaven, og har løst den mange gange, kan man efterhånden kaste genstanden længere og længere væk. Til sidste kan man ”tabe” eller kaste genstanden når hunden ikke kikker og så sende den tilbage efter den.

Hunden kan også lære at skelne én genstand mellem andre lignende (duftdiskriminering, det som f.eks. narkohunde bruger). Her er det vigtigt at bruge ting, som man finder, grankogler f.eks. Tag én grankogle op i hånden, og kast den tilbage mellem de andre. Husk at lave et mærke på den, så I ved at det er den rigtige genstand Fido kommer med, bruger man grankogler kan man f.eks. knække spidsen af, og så kaste den tilbage mellem dem der ligger i forvejen. Start med at rose hunden når den rører den rigtige kogle, senere få hunden til at komme med den, ros når hunden kommer ind med den. Man kan også bruge nedfaldne æbler, grene mm.

En dåse med skruelåg eller en gl. pung som man kan gemme lidt guffer i er også en god genstand. Hunden skal så komme ind og aflever fangsten, for at få åbnet til gufferne.

De samme lege kan leges inde. Mad/guffer kan gemmes rundt i huset - hvis hunden må komme i møblerne altså. Gem på sofaryggen, bag puder, på hylderne i reolen, i brændekurven, på stolene under spisebordet osv.

Man kan bruge flere ting, som man har lært hunden navnet på, og så sende den i stuen og lede efter bold, sok eller… For at lære den forskel på tingende starter man med f.eks. bolden. Vis du har den, luk hunden ud, gem og sig ”find bold”.

Gør det sammen med andre ting.

Husk at gemme både lavt og højt.

En anden indendørs leg kunne være søg guf under tallerken. Du skal bruge en tallerken /skål som ikke kan væltes. Gem guffen, og sig "søg" (eller anden kommando, men brug den samme kommando hver gang) Når Fido markerer på tallerknen – (sætter næsen på, poten på eller andet), ros og giv guffen. Senere kan man tage flere tallerkner, og gemme under den ene. Hunden skal så markere på den med guf under.

Alt dette er faktisk forarbejde til egentligt sporarbejde. Kan hunden disse ting, og har man fået blod på tanden, kan sporarbejdet varieres i det uendelige.


Sporarbejde kræver lidt omtanke med hensyn til vind kontra fært. Vi kan jo ikke se fært/lugt men for at få en ide om det, kan man forestille sig et bål med røg. Røgen er færten. Hvis man står/går op mod vinden vil man få en bunke røg/fært smidt i hovedet, og alt efter hvor kraftigt vinden er, vil røgen/færten dække et stort område både i bredden og højden.

Hvis man bevæger sig med vinden i ryggen vil røgen/færten ligge i et V form foran os.

Sidevind får røgen/færten til at være kraftigst ved siden af bålet/færtkilden.

Man skal lige tænke over hvor lugten/færten vil være i forhold til det hunden skal finde, når man leger med dens næse. Efterhånden som hunden bliver mere og mere fortrolig med ”legen” betyder vindretningen mindre.

Temperatur og luftfugtighed betyder også noget. Høj temp. og lav fugtighed giver mindre fært. Ligeledes frost og lav fugtighed. Kraftig regn kan fortynde færten ganske betragteligt. Men prøv, og hvis det en dag ikke ”virker”, så prøv at kikke på vejret og arealet. Måske det var for vanskeligt netop der, eller den dag.

Og sidst, men ikke mindst - en sulten hund arbejder bedre end en hund der er mæt. Hundens lugtesans forbedres op til 3 gange i sulten tilstand. En hund der er sulten er langt mere motiveret, simpelthen fordi der er en grund til at arbejde, nemlig muligheden for at få tilfredsstillet sulten.

Det var lidt teori – nu kan vi lege…

Søg efter person

Hvis man er flere ude kan man sende en person, som hunden kan lide, af sted med en håndfuld guffer eller et godt legetøj. Når personen har gemt sig kan man de første gange gå sammen med hunden ud og lede. Ellers sender man bare hunden ud med f. eks kommandoen ”find mor”, lillebror eller… Er man ude alene, og hunden er i gang med noget andet, kan man gemme sig selv. Evt. råb på den en enkelt gang, og derefter lad hunden selv finde dig. De fleste hunde elsker den leg.

Sporsøg

Hunden skal følge færten efter førerens fodspor. Det er vigtigt at starte et sted, som man helt sikkert kan finde igen, sæt evt. en markering. Den lugt/fært man ”viser” hunden, er den duft den skal søge efter – derfor er det vigtigt man ved nøjagtigt hvor den fært er, som man har lavet. Gå af sted og drop lidt guffer i fodsporene på vejen (efterhånden trappes gufferne ned) Stop efter 30 – 50 skridt, og læg en belønning, mad, legetøj. Gå tilbage efter hunden. Og GÅ IKKE TILBAGE I SAMME SPOR… det er vigtigt, gå i en stor bue tilbage! Hunden vil blive forvirret, skal den gå efter det nye eller gamle spor. Faktisk kan en hund skelne efter forskellen i tid på hæl og forfod i et enkelt fodaftryk, og hvilket aftryk der er ældre end det andet. Derfor må man ikke gå tilbage samme vej som ud, hunden vil ikke vide om man vil have den til at følge sporet der går frem, eller det der går tilbage. Vis hunden hvor sporet er startet, og lad den finde vejen du gik. Ros når I kommer til enden.

 

Det var sådan lidt om næsearbejde, og hvordan vi kan bruge det i hverdagen. Er du kommet godt i gang, og vil vide mere, kan du søge på nettet. Søg på "spor hund", "sporarbejde hund", "næsearbejde" f.eks. Der er masser af gode råd.

GOD FORNØJELSE

 

QQ med sin velfortjente belønning for at have gået et perfekt spor